top of page
wix2.png

Projekter

Improteater for unge med ASF

Siden efteråret 2020 har Improimperiet arbejdet med improteater-træning for unge mennesker med ASF (autisme-spektrum-forstyrrelse). Frem til sommerferien giver vi to ugentlige træninger i Sundby Væksthus på Amager og Kulturhuset Pulsen i Indre By. Desuden sender vi hver onsdag IMPRO-TV med ugens gæst, som vi interviewer og spiller improteater sammen med. Læs mere

Improteater for børn & pædagoger 

I foråret 2021 faciliterede Improimperiet et 8-ugers dramaforløb for alle børn og pædagoger i Nyrup Børnehus i Helsingør Kommune. Forløbet var baseret på en kombination af improteater og historiefortælling, og vi sammensatte et særligt program for hver af Børnehusets seks aldersgrupper, hele vejen fra vuggestuens 10-måneders børn til de 6-årige i børnehaven. Læs mere

Improteater som redskab mod mobning 

Praktisk træning i improteatrets teknikker kan udvikle et stærkt fællesskab, hvor ingen dømmer hinanden og alle kan bidrage med noget: Impro som redskab mod mobning. I april havde Improimperiet fornøjelsen af at holde et webinar for MobSquad: en gruppe passionerede frivillige fra Red Barnet Ungdom, som arbejder for at forebygge mobning i folkeskoleklasser. Læs mere

Improteater som teambuilding 

Kreativitet, samarbejde og lattermuskler får et boost, når vi i Improimperiet gennem sjove og udfordrende øvelser inspirerer din personalegruppe til i fællesskab at åbne for fantasi og spontanitet - i trygge rammer. Sidste oktober faciliterede vi en 3-timers improteater-workshop for 20 pædagoger fra Nyrup Børnehus, og efterfølgende fik vi mange positive kommentarer. Læs mere

Fra impro til manus på 5 dage 

Improimperiet tilbyder et 5-dages performanceforløb, hvor deltagerne trænes i improteater og herigennem udvikler en række karakterer og scener, som vi sideløbende forvandler til et manuskript. Deltagerne øver replikker og scener igennem og kan således præsentere en færdig forestilling på femtedagen. Et sådant forløb gennemfører vi til juni på Performanceskolen i Greve. Læs mere

Coaching af improteatergrupper

Er du medlem af en improteatergruppe, som trænger til et skub fremad - eller drømmer du om at danne en improteatergruppe med nogle venner? At træne med en coach i en periode kan være til stor inspiration. Aktuelt står Improimperiet for coaching af improgruppen Anton med h, som i november sidste år optrådte på Kulturhuset Islands Brygge. Læs mere

bottom of page